Nyhedsbrev



Modtag HTML?

Joomla Extensions powered by Joobi

fb like

 

1aggrundsbobler

 

 Art Club malekurser

Art Club holder en række kurser i tegning og akrylmaling. De fleste kurser afholdes på Galleri Sønderbygaard, og det er muligt at vælge både workshops, ugekurser, weekendkurser, dagskurser, formiddagskurser og aftenkurser. Det er også muligt for en gruppe malere at booke og designe deres helt eget private kursus. Endvidere kan du melde dig på rejsekurser til udlandet.

De aktuelle kurser opdateres løbende her.

 

Ateliet på Sønderbygaard er helt nybygget og superflot. Det er indrettet med 12-14 staffelier og malepladser. Derudover anvendes en del af galleriet til undervisning. Der er cafe, spisestue og havestue foruden en række værelser og fælles faciliteter i huset. Alt er hyggeligt, nyrenoveret og helt specielt. Ateliet og resten af huset står åbent døgnet rundt for Sønderbygaards kursister. På kurserne ser vi ofte at der males langt ud på natten, nogle gange ledsaget af høj musik, dans og rødvin, andre gange emmer rummet af dyb koncentration og stilhed.

I forbindelse med alle kurser er det muligt at overnatte på B&B Sønderbygaard eller i lejede værelser hos naboen, som ligger et par kilometer fra gården. De er alle hyggelige og nyrenoverede. Værelserne på gården er alle dobbeltværelser, mens der kan bookes enkeltværelser på nabogården.

På weekend kurserne og ugekurserne er al forplejning med i kursusprisen, og her taler vi om superlækker mad! Lokale produkter, kød, salater og .... kage i massevis.

 

gallerigaarden kaffepause udsigt malekursus

 

Akrylkurser: 

På Akrylkurserne  eksperimenterer vi med forskellige maleteknikker, og bruger malingen transparent og dækkende. Akryl suppleres med oliepastelkridt, tusch, stof, papir og andre materialer. Hvert kursus har et overordnet tema. Det kan være landskab, Mennesker, Abstraktioner eller andet. Temaerne  er både abstrakte og naturalistiske teknikker og motiverne er landskaber, dyr, mennesker, bygninger, detaljer og abstrakte former. Målet er at skabe individuelle og levende motiver med et fleksibelt materiale.

Endags Workshop:

Workshops er enkelte kursusdage, hvor du kan mødes med andre malere og udvikle dit kunstneriske udtryk. Dage hvor du kan få lov at koble hjernen helt fra, fokusere på et emne og blot nyde at male og lade dig inspirere. Hver gang gives der et oplæg i et fastlagt emne. Der vises en maleteknik, og en masse nye ideer. Derefter arbejder du individuelt med dit billede under kreativ inspiration og personlig vejledning fra din underviser. Temaer kan være: Landskabsmaleri, Serigrafi, Akvarellens betydning, Med stempler og tryk, Slagmetallets virkninger osv.

Workshops er inkl. lån af materialer, kaffe/te og en sandwich til frokost. Det eneste du selv skal medbringe/købe på stedet er lærred.

Det er muligt at blive boende på Sønderbygaard i dagene før og efter en workshop, hvis du gerne vil have ro til at arbejde med dit maleri i flere dage.

Rejsekurser

Næsten hvert år laver vi et udenlandskursus. Sidste uge i september 2012 går turen til Toscana i Italien. Sæt allerede nu kryds i kalenderen og skriv dig på listen over interesserede deltagere, hvis du gerne vil med på turen. 

 

toscana toscana toscana toscana